Skip til primært indhold

Læs mere om det, du er interesseret i, nedenfor.

Rådgivning - Du kan ringe til os med alle spørgsmål om ludomani, såsom:

  • Du ønsker information om ludomani
  • Du er i tvivl om du har ludomani
  • Du ved du har ludomani, og vil høre om vores behandling
  • Du er pårørende til en ludoman, og ønsker rådgivning og vejledning

Samtalen er fortrolig. Vi er psykologer med specialviden om ludomani.

Test dig selv, om du har ludomani her.

Screening - vi undersøger kort, om du har ludomani.

Det tager kun et par minutter, og foregår over telefon. Samtalen er fortrolig.

Du afgør selv, om du ønsker hjælp, eller behøver betænkningstid. Vi er her for at hjælpe dig på bedst mulig vis.

Screening er et vigtigt redskab for at sikre, at du får den rette hjælp.

Vores psykologer er eksperter inden for ludomani.

 

Udredning - Vi undersøger om der er andre ting, der påvirker din ludomani, såsom:

  • Spillegæld - fx quicklån, privat gæld eller gæld til pårørende
  • Parforholdsproblemer - fx skænderier om penge, tillidsbrud eller vanskeligheder ved at tale om spil
  • Job- eller uddannelsesproblemer - fx problemer på arbejde eller i skole
  • Andre lidelser - fx ADHD, angst eller depression

Sammen med psykologen får du overblik over dine udfordringer. I aftaler en behandlingsplan, som hjælper dine behov.

Motivationsforløb - er et kortere forløb af 1-4 samtaler.

Du arbejder med psykologen inden for en afgrænset problemstilling, såsom:

  • Afklaring af om du har ludomani
  • Identifikation af fordele og ulemper ved at spille
  • Forebyggende adfærd (fx indmelding i Rofus, håndtering af kort og kontanter)
  • Kommunikation med pårørende (fx kæreste, familie, venner)
  • Afklaring af andre lidelser (fx ADHD, depression, angst)

Forskning viser, at motivationsforløb har en gavnlig effekt sammen med kognitiv terapi i behandling af ludomani.

 

Kognitiv terapi - er den behandling, der har bedst effekt ved ludomani. Normalt varer et forløb 8-12 samtaler.

Du arbejder med de tanker og følelser, der leder til spil. Det er nemlig tanker om spil, der leder til spil.

Så længe du tænker på spil, risikerer du at tabe igen, også selvom du stopper i en periode.

Spilletanker kommer lang tid før du spiller, såsom:

  • Op til lønningsdag
  • Inden en sportsbegivenhed
  • Når du checker odds på nettet
  • Hvis du taler med venner om kampe eller spil

I behandlingen lærer du at genkende spilletankerne. Tankerne er ofte forbundet med følelser, der øger risikoen for spil og tab, fx hvis du:

  • Oplever spilletrang
  • Er rastløs eller keder dig
  • Er frustreret over at mangle penge til at spille eller betale gæld
  • Skændes med din kæreste eller familie om spil eller penge
  • Har svært ved at overskue en opgave eller en svær beslutning

Spillet hjælper kortvarigt til at komme på afstand af rastløshed eller ubehagelige følelser.

Desværre forværres følelserne bagefter. Jo mere du spiller, des mere risikerer du at isolere dig, og at problemrene vokser sig større.

Selv hvis du ikke mærker problemerne, kan pårørende mærke, at du er fraværende. Dette kan føre til skænderier.

De sociale tab ved ludomani ofte større end de økonomiske tab. Du kan ikke kan løse de sociale tab ved at betale pengene tilbage. Kommunikation om spil er derfor en vigtig del af behandlingen.

I behandlingen taler du med psykologen om:

  • Motivation - Hvad vil du gerne have hjælp til? Og hvorfor nu?
  • Risikosituationer - I hvilke situationer har du øget risiko for spil?
  • Spilletanker og -handlinger - Har du mange tanker om spil, eller spiller du uden at lægge mærke til det? 
  • Problemløsningsstrategier - Arbejd med risikosituationer og spilletanker for undgå tab.
  • Tilbagefaldsforebyggelse - Hvordan undgår du at falde tilbage i spil?

Efterbehandling - består af fire samtaler over 12 måneder efter behandlingen.

Efterbehandling har to formål:

  1. Hjælp til at forebygge tilbagefald.
  2. "Booste" din behandlingseffekt. 

Du lærer at identificere tidlige tegn på tilbagefald, så du hurtigt kan kontakte os, hvis problemerne vender tilbage.

Jo før du får hjælp, des lettere er det at gøre noget ved problemerne, inden de forværres.

"Booster" samtaler hjælper dig til at huske det, du har lært, og fastholde behandlingseffekten.

Efterbehandling er en fordel, fordi der er øget risiko for tilbagefald efter endt behandling.

APPFWU02V